To fede hverdagsslips
Et slips er ikke forbeholdt fine events som bryllupper eller konfirmationer. Vi synes, det er ufatteligt god stil at bære et slips på arbejdet. Det signalerer professionalisme, maskulinitet og erfaring – tre egenskaber, der er vigtige for succes.
Et af de mest populære valg er dette bordeaux farvede silkeslips. På billedet supplerer slipset den hvide skjorte perfekt i en stil, der nærmest minder om en stats- eller embedsmand. Kombinerer du skjorten og slipset med et par habitbukser samt en grå blazer, er du godt på vej til at være den bedst klædte mand på arbejdspladsen.
Er den bordeauxrøde farve ikke lige dig, findes der heldigvis andre nuancer. Vil du gerne være chefen, foreslår vi dette mørkeblå silkeslips i et stilfuldt mønster. Vælger du at kombinere slipset med en hvid eller lyseblå skjorte, går der ikke længe, før dine kvindelige kollegaer lægger mærke til dig.
Slips til gallafest
Går du på gymnasiet, er det svært ikke at have gallafesten det sidste år i tankerne. Her samles dine klassekammerater i deres stiveste puds, hvilket for pigerne betyder flotte kjoler og for drengene jakkesæt samt en butterfly eller et fint slips. Nærmer du dig gymnasiets store og prominente fest, skal du naturligvis have fundet dig et slips, som blæser både din gallapartner, klassekammeraterne og tilskuerne til fællesdansen væk.
Der er mange, som tror, at fine slips skal være enormt dyre. Dette er dog ikke tilfældet hos Modeslips.dk. Vi tilbyder nemlig en række elegante silkeslips, som i samspil med et fint jakkesæt, får dig til at fremstå ekstra skarpt til den store aften. De fleste vælger at iføre sig et sort jakkesæt og en hvid skjorte.
Men hvordan ser det perfekte slips ud? Størstedelen af drengene går sandsynligvis efter et normalt, lidt kedeligt sort slips. Det er synd, synes vi. Derfor vil vores råd være at gå efter modeller, som er anderledes og kreative.
Her kan vi blandt andet anbefale dette mørkeblå slips. De smarte prikker gør, at du skiller dig positivt ud fra den ellers meget ens mængde af unge mænd i jakkesæt.
Vil du køre den sorte stil fuldt ud, men stadig være unik, kan du passende vælge dette stribede slips. Med dette slips holder du både en traditionel og innovativ stil på samme tid.
Vores sidste anbefaling i denne artikel går til klassikeren – nemlig det sorte slips. Der er nogen, der bare ikke kan leve uden det, og derfor kan vi ikke skrive denne artikel uden også at nævne det mest populære valg. Det sorte slips er det sikre valg, som du aldrig går galt i byen med.