Product was successfully added to your shopping cart.
Webshop Mærket
0item(s)

Din indkøbskurv er tom.

SLIPSEGUIDE

Uanset om du er en ægte gentleman eller en modefanatiker, så er indikationen for god stil detaljen. Med detaljen menes, om du har sans for at binde dit slips eller din butterfly korrekt, så du ser skarp, elegant og stilet ud.

Der er ikke forskel på, om det er billige slips, smalle slips, silkeslips, eller en billig butterfly eller en dyrere butterfly. Fælles for dem alle er, at der skal kæles for de små marginaler, der udgør den store helhed, så du ser ekstravagant, klassisk og toptrimmet ud.

Før du går i gang, får du lige et par gyldne tips, du kan rådføre dig med undervejs. Slipset skal være skjult i nakken rundt langs skjortekraven og bind altid dit slips op efter brug. Du bør ydermere aldrig genbruge slipseknuder og stryg kun dit slips på bagsiden.

Her får du så den ultimative guide til, hvordan du binder dit slips eller butterfly, så den sidder lige i skabet.

Fransk knude/lille Windsor knude

Den lille Windsor knude er ideel til smalle slips og silkeslips, da den er knap så tyk som den store Windsor. Den er nemmere at binde, og den giver et flot og elegant, trekantet look og passer bedst til en skjorte med klassisk eller åben krave.

Se illustrationen her ved siden af og følg den trin for trin.

Four-in-hand (almindelig knude)

Four-in-hand er den mest almindelige slipseknude og derfor måske også den mest populære, da den er rigtig simpel at binde. Den kendes også under beskrivelsen som den mest originale knude. Den passer bedst til brede slips, da slipset ikke skal flere gange rundt. Følg illustrationen her på billedet ved siden af og bind din slipse-knude så let som ingenting.

Stor Windsor knude

Den store Windsor knude er knudernes Cadillac. Skal du til en stor og festlig begivenhed, så er det denne celebre knude, du skal vælge. Den er stor, fyldig og flamboyant og egner sig primært til skjorter med en bred kraveåbning. Denne knude er af mere kompleks karakter, men mestrer du den – så ser du knivskarp og helt fantastisk ud. Med slipse-binde guiden her ved siden af er det muligt. Følg trinene og få en fantastisk slipseknude, som får dig til at ligne en million.

Butterfly

Binder du din butterfly selv? Hvis ikke, finder du her en guide til at binde din egen butterfly. Det tager godt nok lidt tid første gang, du gør det, men resultatet kan sagtens blive ligeså flot som en forbundet butterfly. Har du ikke mod på at binde din egen butterfly, kan Modeslips.dk naturligvis være behjælpelig med en forbundet butterfly.

Butterflyen passer især godt til en smoking, som giver et 007-look, der er enhver festlig lejlighed værdig. Husk, at den skal bindes i god tid, da stress og jag sætter sit præg.

Resultatet er forbløffende, og du vil takke dig selv for at have valgt den “ægte” og rigtige butterfly. Følg guiden trin for trin og bliv rigtig skarp på ganske få minutter. Du finder flere metoder at binde din butterfly på længere nede på siden.


Sådan binder du slips og butterfly

Nedenfor finder du forskellige metoder man kan binde slips og butterflies på. God fornøjelse!

 

Fransk knude / Lille windsor knude